HvalpeNyt fra os

Hvalpeplaner forår 2025 – version 2.0

Vi havde fået godkendt parring på en superlækker hanhund i Sverige. Men vi skal jo hele tiden holde os for øje hvad der rører sig, også avlsmæssigt. Dansk Kennel Klub har pr. 1. januar 2025 ophøjet deres etiske avlsanbefalinger til regler, således at det nu er regler og ikke anbefalinger. I den forbindelse er der kommet et krav om: hvis en hund er DNA-testet som bærer af en recessiv sygdom, skal avlspartneren være testet og fundet genetisk fri for den samme sygdom. Det påhviler ejeren af såvel tæve som hanhund at oplyse om eventuelle DNA-test, før der indgås aftale om parring.

Bellis er DNA-testet med en blødersygdom der hedder von Willebrands I (vWD I). Det er en meget almindelig sygdom i hunde af mange forskellige racer. Op mod 60 % af Dobermann bærer vWD1. Det er meget få hunde der får symptomer eller bliver syge, og man vil derfor kun vide at ens hund har genet hvis hunden bliver testet. Det er Bellis jo så. Bellis er ikke syg, og har ingen symptomer, og der er ingen avlsrestriktioner udover at vi skal sikre os, at en evt. avlspartner er testet fri. Derfor har vi valgt at søge en anden hanhund, da vores først valgte hanhunde ikke er DNA testet. Der er IKKE krav om test generelt i racen, og vi vel derfor ikke kræve at en hanhund bliver testet. Vi har muligheden for at vælge en der er testet fri.

Share this post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *